Men jeg
har bemærket, at ramsløg er en plante vi enten elsker eller hader. Jeg har endnu
ikke mødt nogen, der er indifferente.
Vist er den smuk, frisk og vital, men så dufter eller lugter den af løg - afhængig af næsen der bedømmer - og der skilles vandene.
Jeg
holder meget af den og føler virkelig, at jeg lever
livet, når jeg kan hente ramsløg ind fra min egen skov og eksperimentere med hjemmelavet
ramsløgsolie, sauce verte eller
pesto. Andre vil hellere købe den slags færdiglavet, pakket og klart i supermarkedet, for det er jo
bare så forskelligt, hvad vi vælger at bruge vores tid på.
Jeg
kender en, der ikke kan komme igennem dagen uden en lang løbetur. Regn, tørke, sne eller 40 graders
varme kan ikke afholde ham fra at motionere. Han ser faktisk ingen forhindringer,
når han skal udøve fysisk aktivitet. Jeg forestiller mig, at hvis han en
dag ikke kan finde sine løbe sko, vil han sagtens kunne
løbe i gummistøvler eller på bare fødder.
En anden fylder
sit liv med musik. Han spiller guitar og klaver mindst 4 timer om dagen og er
alligevel så organiseret, at han også har tid til lektier, venner og fritidsjob. Tidligt om
morgenen, drager han glad af sted til skole på
sin knallert som er pakket som et æsel med skoletaske,
gymnastiktaske - og så lige en elguitar på ryggen.
Jeg
kender efterhånden mange, der til gengæld ikke føler, at de rigtigt lever livet,
med mindre de laver en Facebook- eller Twitter opdatering hver anden time. Om
de så har en fuldpakket dag med
arbejde, rengøring, indkøb, fire snotunger, madlavning, to forældremøder og en familiefødselsdag, så når de alligevel at lave 4 status opdateringer.
Og så kender jeg en, der læser en bog på 500 sider på
et par timer. Hun læser også juridiske lovsamlinger og domme, for sjov. Hun har dertil
et læsetungt studie og læser altid lige lidt ekstra for at være på den sikre side. Hun har mand,
børn, vasketøj, indkøb og alle de andre gøremål der er i et travlt
familieliv. Men nævner jeg en interessant bog,
har hun altid lige nået at læse den til næste gang, vi ses.
På den anden side, er der andre ting, der er så tunge for os, at de ikke kan føres ud i livet. Vi har enten ikke tid, kræfter, sko, briller, knowhow, plads eller penge til det -
undskyldningerne står simpelthen pludselig i kø.
Ind i
mellem opfinder vi ligefrem forhindringer, der gør
os ude af stand til at gøre det, vi måske føler, at vi burde. Jeg hørte om en kvinde der beklagede sig; hvis hun bare havde en
bil, ville hun tage sin lille datter med ud på
en tur. Den hurtige vil bemærke, at det netop er fordelen
ved en tur, at man ikke behøver en bil. Tag din datter ved
hånden, gå ud af døren og gå en dejlig tur med hende. Der er ingen forhindringer, du
kan føre det ud i livet lige nu -
hvis du virkelig vil.
Hvad
handler det om det der med, at rammerne skal være
helt perfekte, før vi føler vi kan føre tingene ud i livet? Hvorfor
står undskyldningerne i kø? Hvad skete der med lethedens princip og hvorfor er dét, der er så let for den ene, næsten uoverkommeligt for den anden? Er det bare indstillingen, vi går til emnet med, som i hvor
der er vilje er der vej?
Livet får en ekstra gnist og en lethed, når vi giver plads til dét, der interesserer os, om det
er have, motion, litteratur, musik eller ramsløg
betyder mindre, når blot vi er tro mod os selv
og fylder livet med en hel masse, af det vi brænder
for. Tænk hvor fascinerende det er,
at lytte til og være sammen med mennesker der går lidenskabeligt op i et bestemt emne. Præsenteret af en ildsjæl kan selv entomologi jo gå hen og blive interessant.
På en måde er vi som forskellige
brikker i livets store puslespil. Ikke to er ens og det er først, når vi lægges sammen med alle de andre brikker; familie, venner og
netværk, at vi danner et billede,
der virkelig giver mening.
Det får mig til at tænke på et citat af Oscar Wilde: "Be yourself - everyone else
is already taken". Og så går puslespillet op.
De bedste hilsener
Annemette Klæbel
Kære Annemette.
SvarSletHvor har du bare ret, engagerede mennesker er en fornøjelse, både for sig selv og for os andre.
Det der er længst væk fra mig selv, mine egne interesser, men som står utroligt skarpt i erindringen pga. en meget, meget engageret, nærmest passioneret, fremstilling, er Flakfortets historie, fortalt af en gammel soldat.
Tænk at jeg har gidet høre om det !!
Jeg der ellers er til alt muligt andet.
Marianne-c